Lucas Andreas
De kan sagtens spises, selvom at de kan smage en smule mere bittert end resten af bananen.
Alle har vist undret sig over, hvad trådende, der hænger mellem en banan og bananskrællen, er til for.
Nogle vælger at spise dem, mens andre nænsomt piller dem af.
Det viser sig, at det ikke er en tilfældig udvikling af frugten, men i stedet sivæv, der udgør en del af bananplantens transportsystem.
Det skriver Philenews.
Sivæv kan bedst beskrives som plantens interne blodåre, der flytter sukkerstoffer og andre energirige forbindelser fra bladene og videre ud i planten.
Under modningen er det blandt andet sådan, bananen får leveret den energi, der gør frugten større, sødere og mere ensartet.
Sivæv findes i langt de fleste planter, men i bananer er det mere synligt. Nogen vil genkende fornemmelsen fra selleri eller asparges, hvor fibrene også kan træde tydeligt frem, især når grøntsagerne knækkes eller skæres.
Er de hvide tråde så værd at bekymre sig om ved spisebordet? Svaret er nej.
Vævet er spiseligt og ufarligt. Smagsmæssigt kan trådene opleves en anelse mere bitre, og teksturen kan føles mere sej end resten af frugten, hvilket forklarer, hvorfor nogle vælger at fjerne dem. Fysiologisk gør det ingen skade at lade dem blive.
Tværtimod kan der være en lille ernæringsmæssig gevinst. Forskere har ikke nødvendigvis kortlagt hver enkelt fibers præcise indhold ned til mindste molekyle, men man ved, at strukturfibre generelt er koncentreret i den slags væv.
Kostfibre forbindes blandt andet med en langsommere optagelse af sukker, hvilket kan give et mere roligt blodsukkerforløb, og de bidrager til mæthed, selv når mængden virker ubetydelig.
Videnskabeligt er bananen en af de mest undersøgte frugter, blandt andet fordi den indeholder resistent stivelse, som i kroppen opfører sig delvist som kostfibre.
Plantefysiologer har samtidig kortlagt bananplantens sivæv-netværk i stor detalje, primært for at forbedre dyrkning, forebygge sygdomme og mindske fejl på frugten. Arbejdet peger på, at “bundterne” er særligt aktive i vækstfasen og tilpasser sig forhold som temperatur, lys og stress.
