Forside Mad og drikke Dette land er det eneste i hele verden, der kan...

Dette land er det eneste i hele verden, der kan forsyne sig selv med fødevarer

Georgetown, Guayana
Shutterstock

Landet er det eneste land i verden, der vurderes at kunne forsyne sig selv med fødevarer.

Lige nu læser andre

Når vi træder ind i supermarkedet er der varer fra alverdens lande. 

Olivenolie fra Italien, kaffe fra Brasilien og chokolade fra Afrika. 

Det er ikke bare et dansk fænomen. Næsten samtlige lande i verden importerer fødevarer i massevis, og en ny international analyse af national fødevareproduktion viser, at der faktisk kun er ét land, der kan forsyne sig selv. 

Landet er Guyana i det nordøstlige Sydamerika med knap en million indbyggere. 

Forskere har gennemgået data fra 186 lande og sammenholdt den nationale produktion med anbefalinger for en sund og samtidig bæredygtig kost, opgjort i syv overordnede fødevaregrupper. 

Læs også

Kun Guyana når ifølge studiet målstregen i alle syv kategorier, mens Kina og Vietnam ligger lige efter med selvforsyning i seks ud af syv grupper.

Studiet beskriver en globaliseret verden, hvor mange lande producerer rigeligt af enkelte varer, men mangler bredde i produktionen. 

Et flertal overproducerer eksempelvis kød og mejeriprodukter i forhold til kostvejledningen, mens der globalt ses markante huller inden for grøntsager, fisk samt plantebaserede proteinkilder som bælgfrugter, nødder og frø.

Guyanas position bliver ofte fremhævet som bemærkelsesværdig, fordi landet har geografiske vilkår, der umiddelbart kunne tale imod stor fødevarekapacitet. Befolkningen bor primært langs en smal kyststribe, mens store dele af territoriet består af tæt regnskov.

Resultatet betyder ikke, at Guyana er isoleret fra verdenshandlen, eller at import er uden betydning for forbrugernes hverdag. Pointen i forskernes opgørelse er, at landet i princippet råder over tilstrækkelige ressourcer til at dække de ernæringsmæssige behov, hvis man ser strengt på produktionens sammensætning.

Læs også

Ads by MGDK