Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen udtaler sig: "Vi går mod lysere tider"

Statsministeren udtaler sig netop nu.

Det er mandag og for mange er en ny uge på arbejdet begyndt. I disse dage betyder det for mange danskere, at de ikke skal bevæge sig længere end fra soveværelset til hjemmekontoret, før dagen kan sættes i gang. 

Det er naturligvis på grund af coronavirus. Restriktionerne holder fortsat landet lukket. Foreløbigt gælder de indtil 7. februar. Det er endnu uvist om de bliver forlænget, men noget tyder på, at i hvert fald nogle af restriktionerne ikke ophæves om godt to uger. 

Det har både statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indikeret ved flere lejligheder. 

Siden restriktionerne blev strammet og landet igen lukkede, så har det haft en mærkbar virkning på de daglige smittetal. Den seneste tid har antallet af daglige smittede faldet, ligesom presset på hospitalerne er aftaget en smule. 

"Vi går mod lysere tider"

Det forventes dog ikke at vare ved. Særligt en af de nye virusvarianter bekymrer regeringen i denne sammenhæng. Det drejer sig om den britiske variant, der smitter mere end den virusvariant, der er dominerende lige nu. Den britiske menes at smitte 36-50 procent mere. Denne forventes at blive den dominerende i Danmark i løbet af februar. 

I et nyt opslag på Facebook fortæller statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ved, at det er hårdt, men at landet i hendes optik går mod lysere tider.

"Godmorgen. Løb en tur, da det stadig var mørkt, og sneen dalede ned fra januarhimlen. Snart er der kun én vintermåned tilbage, og foråret begynder," skriver Mette Frederiksen, inden hun tilføjer: 

"Vi går mod lysere tider. Det har vi brug for."

Slutteligt tilføjer statsministeren, at hun ved, at virussen og kampen imod den lige nu trækker veksler på danskerne. 

"Jeg ved, det er hårdt for alle nu." 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 15.01.21 Politik
    Skatteministeren skærper indsatsen mod organiseret svindel

    Skatteminister Morten Bødskov har netop fremsat et lovforslag, der skal give Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel.

  • 12.01.21 Politik
    Udviklingsministeren ude med ny udviklingspolitisk strategi

    Arbejdet med ny udviklingspolitisk strategi bliver nu igangsat. Den nye strategi skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.