Politisk aftale om skattelypakke på erhvervsområdet

Politik

19/12/14 12:30

Suleman Haider

Regeringen, V, DF, SF, EL, og K har i dag indgået aftale om styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet.

Aftalen indeholder en række målrettede initiativer på nationalt og internationalt niveau, som skal dæmme op for skatteunddragelse, hvidvask og misbrug af de danske registreringssystemer.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen: '' Danmark er et af de lande i verden, hvor det er nemmest at starte og drive sin egen virksomhed. Det er vi stolte af. Desværre må vi også konstatere, at kriminelle har udnyttet de gode rammevilkår. Derfor skærper vi nu indsatsen og sætter ind med en række målrettede initiativer, der skal bekæmpe skatteunddragelse, hvidvask og misbrug af de danske registreringssystemer. Danmark skal ikke være et skattely.''   Hovedpunkter i skattelypakken på erhvervsområdet:    - Øget åbenhed om reelle ejere. Der skal sikres yderligere åbenhed om ejerforholdene i danske virksomheder ved at etablere et register over de reelle ejere. Ved reelle ejere forstås de fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer en virksomhed eller fond. Det er hensigten, at registret skal være offentligt tilgængeligt under hensyntagen til rammerne i 4. hvidvaskdirektiv og beskyttelse af personfølsomme oplysninger.    - Øget åbenhed om ejerskab af kommanditselskaber. Det har vist sig, at kommanditselskaber er særligt udsatte for misbrug til hvidvask af midler. Kommanditselskaber skal derfor fremover registreres i et kommende register over reelle ejere. Det skal desuden undersøges om kommanditselskaber også skal registreres i det offentlige ejerregister over kapitalselskaber.    - Skærpede regler for ihændehaveraktier. Ihændehaveraktier er karakteriseret ved at være et værdipapir, hvor den der har det i sin besiddelse, er ejer. I modsætning til navneaktier, så kan ejere af ihændehaveraktier være ubekendte for selskabet, hvilken kan misbruges til sløring af ejerskab og dermed eventuelt til skatteunddragelse e.l. For at skabe åbenhed om ejerskab afskaffes muligheden for at udstede nye ihændehaveraktier. Samtidig skærpes sanktionerne ved manglen-de registrering af eksisterende unoterede ihændehaveraktier.     - Styrket hvidvasktilsyn. En effektiv håndhævelse af de regler, der skal dæmme op for hvidvask, er helt afgørende for at hvidvaskloven opnår sit formål om at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn skal derfor styrkes i form af væsentligt flere kontroller af virksomheder og mulighed for at foretage uanmeldte kontrolbesøg hos bl.a. selskabsfabrikanter og selskabsadministratorer.    - Nyt fairtax-mærke. Virksomheder, der lægger vægt på at have en fair skattepraksis, skal have bedre mulighed for at markedsføre sig på gennemsigthed om deres skatteforhold, så de kan bruges som et konkurrenceparameter på det private marked. Derfor vil regeringen opfordre de relevante interessenter til at etablere et dansk fairtax-mærke.     - Styrket fokus på skatteforhold i forbindelse med udbud. Med den kommende danske udbudslov skal det sikres, at offentlige ordregivere kan udelukke virksomheder, der skylder det offentlige penge pga. skattesnyd. Samtidig vil regeringen arbejde for, at krav om skatteforhold kan indgå i udbud i EU, samt undersøge mulighederne for at stil-le krav om en fair skattepraksis i udbud, der ikke er omfattet af EU’s udbudsregler med henblik på at vejlede om spørgsmålet.   Se aftalen her

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.