For et par uger siden besøgte jeg en af de svenske kommuner for at mødes med elever, medarbejdere og politikere med ansvar for folkeskolen. En første af forhåbentlig mange besøg rundt om i landet for at gøre mig og mine kolleger i Tillidsdelegationen klogere på, hvordan styringen af lokale offentlige opgaver virker i praksis. En spændende oplevelse, hvor det blev klart, at meget ambitiøst udviklingsarbejde allerede er i gang. Og planen er, at mere skal komme til!
Siden juni har jeg været formand for regeringens Tillidsdelegation. Vores mission er at skabe betingelser for en mere tillidsbaseret ledelse af den offentlige sektor, med hovedfokus på regioners og kommuners velfærdsydelser.
LÆS OGSÅ: Fem misforståelser om tillid
Styringen skal sikre lederne råderum til at udføre og udvikle opgaveløsningen i lyset af borgernes behov, institutionens forudsætninger og medarbejdernes kompetencer.
Gennemgår alt
Målet er at finde en bedre balance mellem kontrol og tillid mellem aktørerne i styringskæden, fra den nationale lovgivning hele vejen til mødet mellem medarbejdere og borgerne lokalt. Tillidsdelegationens mandat omfatter en gennemgang af de forskellige statslige tilsyn og udformning af bevillingsstyringen samt undersøgelse af offentlige udbud, så disse styrker - snarere end hindrer - innovation.
Hvordan kan vi skabe betingelser for en mere effektiv styring?
Delegationens arbejde indebærer at vi både vil analysere og fremme bedre styring: Vi skal, ligesom en traditionel udredning producere en holdbar og realistisk slutrapport i juni 2018. Den vil bygge på viden fra pilotprojekter, hvor vi vil afprøve nye styringsmodeller, som udvikles i tæt samarbejde med aktørerne på forsknings- og velfærdsområdet.
Men delegationens arbejde handler også om at fremme udviklingsarbejdet undervejs i dens levetid: Vi vil være et mødested, hvor viden om styring af velfærd formidles mellem aktørerne på velfærdsområdet og forskerne.
LÆS OGSÅ: Tillid er velfærdsssamfundets komparative fordel
I de netværk i etablerer, bliver kommunerne inspireret af hinanden og af de forskere, som inviteres med. Ved at følge og evaluere udviklingsarbejdet kommer vi til at skabe ny viden. Det er noget jeg selv brænder for - at udvikle og udbrede viden, så den videnbaserede opgaveløsning styrkes!
Der er selvfølgelig udfordringer.
Opgaven er enorm, og det er nødvendigt at afgrænse opgaven. Forventningerne til os er mange, derfor er der risiko for at skuffe.
Ved at styrke fagproffessionerne er der risiko for en silotænkning vendt mod andre professioner. Når belastende dokumentation og måling reduceres er der risiko for at vi forringer gennemsigtigheden og at vi svækker muligheden for evaluering. Og så videre.
Men i betragtning af det brede samarbejde, som vi allerede har i gang med de meget dygtige aktører på velfærdsområdet og blandt forskerne har jeg tillid til, at vi kan håndtere alt dette.
Min ambition er under alle omstændigheder at holde mig til det, jeg har lært: At knytte kloge folk til arbejdet, skabe forståelse for at tydelig og fælles målbillede på hvad vi vil opnå og derefter stole på processen. Skulle danske praktikere eller forskere ønske at komme med bidrag til vores arbejde er I selvfølgelig mere end velkomne.
