De 55 pladser er fordelt på København, Holtebro, Aarhus, Kolding og Odense, så ingen kvinder skal tage alt for langt væk for at komme til en krisecenterplads", fortæller usanne Larsen, leder af Dansk Kvindesamfunds krisecenter i København

Nye krisecenterpladser for kvinder: "Volden er ofte hyppigere og voldsommere under et lock-down"

På landets krisecentre for voldsramte kvinder oplever man i øjeblikket en kraftig stigning i henvendelser fra kvinder, der oplever vold i hjemmet. Det fortæller Susanne Larsen, som er leder af Dansk Kvindesamfunds krisecenter i København til POV DenOffentlige. Derfor hilser hun det også velkommen, at social- og indenrigsministeren med støtte fra samtlige Folketingets partier har besluttet at oprette 55 nødkrisecenterpladser.

Hvert år opsøger 39.000 kvinder landets kvindekrisecentre, men netop nu oplever centrene et øget pres.

”Jeg har ikke nogen statistiske tal for den procentuelle stigning, men jeg kan sige, at den er voldsom,” siger Susanne Larsen, der er leder af Dansk Kvindesamfunds krisecenter i København. Og det er coronakrisen, der presser familierne.

”I en situation, hvor familierne i væsentlig højere grad end normalt er isolerede og bliver bedt om at blive hjemme fra arbejde, fra skoler og institutioner, ligger risikoen for et øget konfliktniveeau latent og lurer lige under overfladen. Og hvis man har en latent voldelig side i sig, så kommer den meget nemt til udtryk,” siger Susanne Larsen.

”Det er jo en forbandet situation at stå i. Men det er samtidig fantastisk at opleve alle de nye takter i menneskers måde at omgå hinanden på. Det gælder ikke mindst den måde, hvorpå vi at blevet hørt af politikerne, hvor samtlige partier i Folketinget har bakket op om, at social- og indenrigsministeren har besluttet at åbne 55 nye nødkrisecenterpladser rundt om i Danmark. De 55 pladser er fordelt på København, Holtebro, Aarhus, Kolding og Odense, så ingen kvinder skal tage alt for langt væk for at komme til en krisecenterplads”, fortæller Susanne Larsen.

Alle de nye nødkrisecenterpladser bliver ledet og administreret af de eksisterende krisecentre, hvilket er med til at sikre et fagligt og professionelt niveau.

”Det er jo rigtig vigtigt, at når der kommer nye kvinder til, at de bliver mødt med professionalisme og med mennesker, der har stor viden og erfaring på området og ved præcist, hvor det er, de skal gå ind og støtte op omkring de her kvinder,” siger Susanne Larsen.

Tre krisecentre går sammen om nødkrisecenter i København

I København er det et konsortium af de tre mest etablerede kvindekrisecentre, som er gået samme om at løfte opgaven med at etablere et nødkrisecenter, der vil få 25 pladser. Det er Danner, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter og Kvindehjemmet på Jagtvej.

Lisbeth Jessen, talskvinde for det københavnske nødkrisecenter og direktør i Danner.

”Vi ved allerede fra erfaringer fra bl.a. Kina og Taiwan, at når der er lock-down i et land, og man bliver fanget sammen med en, der udøver vold overfor én, uden man har mulighed for at forlade hjemmet, så bliver volden ofte både hyppigere og voldsommere,” siger Lisbeth Jessen, som er direktør for Danner og talskvinde for det nye københavnske nødkrisecenter. Hun understreger samtidig, at det er også erfaringer, som WHO har konstateret og meldt ud.

Nødkrisecentret vil både have personale med både børnefaglig og socialfaglig fokus samt personale med psykologbaggrund, og man vil gerne melde klart ud til de kvinder, som ikke tror, at der er plads på de eksisterende krisecentre, at nu er der faktisk pladser.

Nødkrisecenter på hotel

Det nye nødkrisecenter i København vil som nævnt have 25 pladser, og selv efter at coronakrisen er overstået  vil der være brug for nødkrisecentrene, fordi kvinder, som har oplevet vold i hjemmet, vil have større mulighed for at komme hjemmefra, fortæller Lisbeth Jessen.

”Vores første opgave har været at finde de nødvendige faciliteter, som kunne rumme disse kvinder og deres børn. Her har det været nærliggende at kikke på hotelbranchen, som i forvejen står og mangler gæster i denne her tid. Og vi er meget taknemmelige for alle de tilbud, vi har fået. Det er udtryk for et stort samfundssind,” siger Lisbeth Jessen.

Mangler fortsat penge og endelig godkendelse fra Socialstyrelsen

”Vi har fundet et sted, hvor der kan etableres den fornødne sikkerhed. Det skal jo fungere som et nødkrisecenter, og derfor kan kvinderne og deres børn ikke bare gå rundt blandt de almindelige hotelgæster. Sammen med en af de dygtigste sikkerhedsfolk i Danmark har vi fået skabt en løsning, hvor nødkrisecentret vil få et særlig aflukket område på hotellet, som ingen andre vil få adgang til. Her vil sikkerheden for kvinderne være lige så stor, som den er på Danner og de øvrige krisecentre,” fastslår Lisbeth Jessen.

Alle tager situationen med stor alvor

På spørgsmålet om, hvordan man på krisecentrene rent praktisk arbejder med at mindske smittespredningen i en situation, der kræves en vis kontakt til de kvinder og deres børn, som kommer på krisecentrene, siger Susanne Larsen fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter:

”Vi gør alt, hvad vi kan for at holde distancekontakt. Vi har stadigvæk åbne døre og åbne rum, men sådan helt lavpraktisk har vi sat børnegitre op, så vi kan snakke og give high-five på distancen, og vi laver hilsner med fagter og gebærder i stedet for at mødes i fysisk kontakt. Og det fungerer faktisk rigtig godt situationen taget i betragtning. Den personlige rådgivning, vi giver, foregår i høj grad via telefonmøder eller Skype-møder, sådan at vi stadigvæk kan se hinanden.”

”Kvinderne og børnene, som bor hos os, spiller med på de her regler, som selvfølgelig også drejer sig om andre lavpraktiske ting som at afspritte hænder og alt det andet, man gør i den her situation. Alle er sindssygt gæve og tager det her til sig med stor alvor og forstår, hvor anderledes alting er lige her og nu. Vi håber selvfølgelig på, at det ikke bliver ved, men vi gør, hvad vi kan, for stadigvæk at vise, at vi som personale er her for vores beboere og for at passe på dem. Enten det er på vores sædvanlige krisecentre eller på nødkrisecentrene,” understreger Susanne Larsen.

Krisecentrene over hele landet kan kontaktes døgnet rundt via hotline på telefon 1888. I København kan man døgnet rundt kontakte Danners rådgivning på 33330047 eller sende en mail til sigdettilnogen@danner.dk


Topfoto: Susanner Larsen, leder af Dansk Kvindesamfunds Krisecenter i København. Foto: Dansk Kvindesamfund.

Emneord: Dansk Kvindesamfund, Socialstyrelsen, Susanne Larsen, Lisbeth Jessen

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også