Salget af ejerlejligheder taber fortsat terræn

Infrastruktur

27/6/18 8:30

Boligsiden A/S

På et år er salget af ejerlejligheder på landsplan faldet ganske betydeligt. I Københavns Kommune, der står for en tredjedel af salget, blev der i maj måned i år solgt 13 procent færre ejerlejligheder i forhold til samme måned i 2017, viser nye tal.

Mens hussalget buldrer derud af med rekordhøje salgstal i maj, ser det anderledes ud på markedet for ejerlejligheder. I løbet af årets femte måned blev der i alt solgt 1.635 styks. Det er færre end i samme måned i både 2017, 2016 og 2015, viser en opgørelse over handelsaktiviteten fra Boligsiden.dk.

Særligt i københavnerkommunen Frederiksberg er handelstallene langt under sidste års niveau. Her lyder faldet i salget i maj 2017 og maj i år på knap 36 procent. I Københavns Kommune, der står for omkring en tredjedel af salget, er der solgt 13 procent færre ejerlejligheder, når man sammenligner de to perioder. Samme udvikling ses i det samlede salg i hele landet.

”Salget ligger under niveau, fordi ejerlejlighederne primært er beliggende i landets største byer, hvor prisudviklingen har været heftig de seneste år. For at undgå en overophedning er lånereglerne blevet strammet, hvilket har haft den konsekvens, at færre nu kan komme i nærheden af et boliglån i den størrelse, det kræver at slå sig ned i en ejerlejlighed i eksempelvis København. Den effekt kan vi tydeligt se i salgstallene,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Ser man på salget over en længere periode, fra januar til og med maj, og sammenligner med sidste år, understreges tendensen, idet der her er tale om et fald på 10 procent på landsplan. I Københavns Kommune har der været 16 procent færre salg i år i perioden.

Fald på 205 millioner

Salgsudviklingen kan også ses i selve købesummen, hvilket vil sige den sum, der bliver handlet for. På landsplan er den omkring en tiendedel mindre i de afsluttede ejerlejlighedshandler i maj sammenlignet med samme måned sidste år.

”Selvom vi har set mærkbare prisstigninger på bare ét år, er det alligevel naturligt, at købesummen daler, når salget er nedadgående. Derfor er Frederiksberg Kommune også det område, hvor beløbet er faldet mest. Faldet er på 38 procent, som i kroner og øre beløber sig til over 205 millioner kroner,” siger Birgit Daetz.

Den eneste kommune, som huser en af landets største byer, hvor købesummen er steget henover det seneste år, er Odense. Og det på trods af et ellers faldende salg. Årsagen er, at prisniveauet her stadig er tilgængeligt for en bredere køberskare.

Solgte ejerlejligheder i udvalgte kommuner:

Kommune / Ændring i salg fra maj 2017 til maj 2018

  • København / -13,1 %
  • Frederiksberg / -35,8 %
  • Aarhus / -20,8 %
  • Odense / -14,1 %
  • Aalborg / -11,2 %
  • Hele landet / -13,3 %

(Kilde: Boligsiden.dk)

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.