Kun 7 procent – eller 70 millioner – er blevet sendt afsted mod indsatser, hvor mad og ernæring er overskriften. Selvom det er et skridt i den rigtige retning, ærgrer det mig – ikke mindst på de ældre borgeres vegne.
Mad og måltider er en afgørende vigtig brik i ældres tilværelse.
God mad og ernæring kan betyde god trivsel og et godt helbred. Det kan være med til at forebygge sygdom og sikre, at man kommer sig hurtigere efter en sygdomsperiode. Det kan være med til at forebygge dyre indlæggelser og genindlæggelser, og det betyder, at man tager bedre imod medicinsk behandling og bevarer sine kræfter i længere tid.
Læs også: Værdig ældrepleje sikres gennem mad og ernæring
Derfor er værdighedsmilliarden og det fokus på mad og ernæring, som den bringer med sig ud i landets kommuner, uhyre vigtigt. Det betyder ikke kun noget for de ældre, det betyder også noget for vores profession. For hvem andre end kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan yde det, vi kan? Hvem andre kan håndtere alt fra produktion af dejlig mad over ledelse, behandling og vejledning til sundhedsfremme og forebyggelse?
Derfor er det så vigtigt, at vi holder fast i vores profession og bliver ved med at tale om vores værdi. Og det skal vi gøre ikke kun på Christiansborg, men hver dag på arbejdspladsen.
Vi ved, hvad vi bidrager med – og vi ved, at vi slet ikke er færdige med at vise, hvor værdifuldt vores arbejde er, hvis vi får lov at udføre det fuldt og helt. Hvis vi får plads til at lade fagligheden råde. Og hvis vi tidligt i forløbet bliver en del af de sundhedsfaglige og tværfaglige indsatser til glæde og gavn for borgerne.
Man kan sige det helt enkelt: Vores indsats giver ikke kun værdighed, den giver også værdi.
