Køkkenpuljen: Ingen garanti for underernærede ældre

I foråret 2017 præsenterede ældreministeren regeringens ’Køkkenpulje’.
På finansloven var der afsat 425 millioner kroner, som kommunerne kunne søge. Pengene var øremærket til renovering, etablering eller genåbning af lokale køkkener på plejecentrene. Og målet var at gøre mad og måltider til en bedre oplevelse ved at forny køkkenerne og bringe madlavningen tættere på beboerne. Og det er alt sammen fint, men ikke nok, mener Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry.

Køkkener er ikke nok
- Jeg er glad for den opmærksomhed, som Køkkenpuljen har givet måltidet og rammerne omkring det. Men jeg er overrasket over, at regeringen har brugt tæt på en halv milliard kroner på at ændre det strukturelle omkring måltiderne uden samtidig at sikre, at pengene har en effekt på det altoverskyggende problem med alt for mange underernærede ældre, siger hun.

Læs også Ghita Parrys blogindlæg om Køkkenpuljen

Ældre spiser ikke mere
Kost & Ernæringsforbundet har bedt Epinion undersøge, hvad kommunerne har brugt pengene til, og hvilke konsekvenser det har haft for de ældre.

Rundspørgen viser blandt andet at maden bliver tilbedt tættere på de ældre i overensstemmelse med puljens intentioner. Alligevel vurderer kun 40 procent af forvaltningscheferne, at det får de ældre til at spise mere.

- Det viser, at nye køkkener ikke er nok. Det er ingen garanti for færre underernærede ældre, siger Ghita Parry.

Læs mere om rundspørgen om Køkkenpuljen

Der er en løsning
Da køkkenpuljen i sin tid blev præsenteret opfordrede Ghita Parry kommunerne til at ansætte ernæringsfaglige med henblik på at sikre den kulinariske og ernæringsmæssige kvalitet, tage værtskab, nøde og vejlede beboere og undervise plejepersonalet i mad til småtspisende. Det kunne midlerne fra køkkenpuljen imidlertid ikke bruges til. Heldigvis viser forbundets rundspørge, at omkring en tredjedel af kommunerne alligevel fundet penge til at ansætte flere ernæringsfaglige.

– Jeg vil kraftigt opfordre kommunerne til også at bruge de ernæringsfaglige kompetencer til at samle op på den viden, de har fra de ernæringsscreeninger, som rundspørgen viser, at 86 procent af kommunerne gennemfører. Screeningerne betyder, at de i princippet kan følge beboernes ernæringsstatus og dokumentere, hvilke indsatser, der har effekt. Det kan bidrage til at løse problemet med underernæring.

FAKTA: Rundspørge om Køkkenpuljen

• Læs resultatet af Epinions rundspørge for Kost & Ernæringsforbundet
• Læs hvad ældreminister Thyra Frank siger om udbyttet af Køkkenpuljen.
• Sådan har de brugt pengene i Aalborg, Bornholm og Kolding kommuner
• Forbundet har sendt en tjekliste til politikere på Christiansborg og i kommunerne, der viser hvordan underernæring kan forebygges.