Jesper Bengtson
Pensioner deles ikke automatisk ved skilsmisse, men tre undtagelser kan ændre billedet.
Bliver du skilt, beholder du som udgangspunkt din egen pension, og din ægtefælle beholder sin. Det gælder både arbejdsmarkedspensioner og almindelige private ordninger, oplyser Borger.dk i den officielle vejledning om skilsmisse og pension.
Reglen er, at “rimelige” pensionsrettigheder tages forlods ud af boet, altså holdes uden for delingen. Det står i ægtefælleloven § 34, der udgør grundlaget for hele området.
Konsekvensen er, at den ene ægtefælle kan gå fra ægteskabet med en langt større pensionsformue end den anden, uden at det udløser deling. Netop derfor rummer loven tre undtagelser, som mange skilsmisseramte overser.
Første undtagelse: Den urimelige pension
Pensionen kan alligevel indgå i delingen, hvis den vurderes som urimeligt stor i forhold til, hvad andre i samme faggruppe normalt sparer op.
Skifteretten vurderer rimeligheden konkret. Der lægges vægt på, “om indbetalingen har været større end det, som andre normalt indbetaler til arbejdsmarkedspensionen inden for den faggruppe, der typisk er omfattet af ordningen”, fremgår det af borger.dk’s vejledning.
I praksis rammer det især ekstra indbetalinger, der ligger ud over det, en overenskomst eller et fagområde forudsætter. Det er værdien af det ekstraordinære, ikke hele pensionen, der kan trækkes ind i delingen.
Anden undtagelse: Fællesskabskompensation
Har den ene ægtefælle været på deltid, holdt orlov eller været uden for arbejdsmarkedet af hensyn til familien, kan vedkommende kræve fællesskabskompensation efter ægtefælleloven § 44.
Kompensationen skal dække, at pensionsopsparingen er blevet mindre end den ellers ville have været. Reglerne fremgår af den gældende vejledning om behandling af pensionsrettigheder ved separation, skilsmisse og død.
To krav skal være opfyldt. Der skal være tale om en reel familiebegrundelse, for eksempel barsel, børnepasning eller det at følge en ægtefælle til udlandet. Og forskellen skal svare til op mod to års manglende indbetalinger, før kompensation kan komme på tale.
Kompensationen kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem ægtefællernes pensionsopsparinger under ægteskabet.
Tredje undtagelse: Rimelighedskompensation ved lange ægteskaber
Ved længere ægteskaber findes en selvstændig sikkerhedsventil. Efter ægtefælleloven § 45 kan den økonomisk svagere ægtefælle tildeles rimelighedskompensation, selv om familiehensyn ikke er baggrunden.
Loven kræver, at ægteskabet har været af “længere varighed”, og at der er stor forskel mellem pensionsværdierne. Efter vejledningen vil det normalt sige et ægteskab på 15 år eller mere, og forskellen skal svare til mindst 50.000 kroner årligt i pensionsudbetaling målt i 2006-niveau. Kompensationen bør normalt ikke overstige 25 procent af forskellen mellem opsparingerne.
Formålet er alene at forhindre et urimeligt resultat, ikke at udligne opsparingen fuldt ud.
Hvem afgør sagen?
Ansøgning om separation og skilsmisse behandles af Familieretshuset, der også vejleder om bodeling. Er ægtefællerne uenige om, hvorvidt en pension er rimelig, eller om der skal betales kompensation, afgøres tvisten af skifteretten.
Kompensationsbeløb udbetales som udgangspunkt kontant, men kan efter aftale betales via afdrag eller ved at overføre en del af pensionen ved pensioneringstidspunktet, jævnfør ægtefællelovens §§ 46 og 47.
Reglerne gælder for både ægtefæller og registrerede partnere. Papirløse samlevende er derimod ikke omfattet og har ingen ret til hinandens pensionsopsparing ved samlivsophør.
