Foto: Shutterstock

Polen vil købe danske corona-vacciner

Sundhed

06/05/2021 09:09

LTT

Herhjemme er vi ikke begejstrede for coronavaccinen fra Johnson & Johnson, og Sundhedsstyrelsen har vendt tomlen ned i forhold til denne vaccine, som derfor ikke længere indgår i det danske vaccineprogram.

Polen lægger gerne arm til

I Polen har man ikke et problem med vaccinen. “Polen har udtrykt stor villighed til at købe vaccinerne fra Johnson & Johnson”, siger talsmand Piotr Muller til Reuters.

Premierminister Mateusz Morawiecki har kontaktet Mette Frederiksen og efterspurgt Johnson & Johnson-vacciner, som vi skulle ønske at sælge til dem. 

 

Kasseret vaccine

I Danmark har vi kasseret vaccinen blandt andet på grund af, at vaccinen i sjældne tilfælde kan føre til blodpropper. Det skriver dr.dk

Polen har indtil nu færdigvaccineret 3,1 millioner ud af 39 millioner indbyggere.

I Danmark er 740.000 indbyggere færdigvaccineret.

Det er endnu uvist om Danmark vil sælge disse vacciner til Polen. Efter meldingen om, at vi i Danmark ikke længere vaccinerer med Johnson og Johnson, er vaccine-planen rykket fire uger. 

 

Mest Læste

Annonce