Tusindvis af lokale på Djursland protesterer over Mols-Liniens fravær af ruter til Ebeltoft Færgehavn.

Stor utilfredshed med Molslinjen: Vil have Ebeltoft-rute tilbage

Infrastruktur

09/02/2018 07:55

Nick Allentoft

Lokale kæmper for en færgeafgang fra Ebeltoft og har torsdag afleveret 8.000 underskrifter på Christianborg

Lokale kræfter på Djursland kæmper for at få flere færgeafgange mellem Ebeltoft og Sjællands Odde, og i dag, torsdag, havde de lokale kræfter foretræde på Christiansborg.

Siden september er der blevet samlet underskrifter ind for minimum to daglige sejladser mellem Ebeltoft og Sjællands Odde.

Det er Styregruppen For Sejlads mellem Ebeltoft og Sjællands Odde, der har stået for indsamlingen af underskrifter, og de er utilfredse med, at Molslinjen udfaser afgangene fra Ebeltoft – til fordel for Aarhus.

Nu er der samlet 8.321 underskrifter ind, som torsdag bliver afleveret hos politikerne i Transportudvalget på Christiansborg.

- Jeg håber på, at trafikudvalget lader sig påvirke af, at så mange mennesker har skrevet under. Der er betydeligt flere mennesker, der har skrevet under, end der bor i Ebeltoft, siger Christian Haubuf, der socialdemokratisk byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune.

Underskrifterne kommer fra folk fra hele Djursland, Randers – og endda også fra Aarhus.

Christian Haubuf tror helt klart, at det skaber indtryk, når de kommer de tusindvis af underskrifter i armene.

- Det er med til at fortælle, at vi ikke står alene, og at vi rent faktisk kæmper en sag for hele Djursland, siger Kristian Havbuf, da han var på vej ind på Christiansborg.

Erhvervslivet ramt

Styregruppen tog tidlig torsdag morgen færgen - fra Aarhus. En tur, som en erhversdrivende fra Djursland er træt af at tage.

- Jeg er taget med, fordi det er et stort irritationsmoment for min virksomhed, at færgerne ikke sejler fra Ebeltoft. Det betyder, at vi er tre medarbejdere, der jævnligt tager med Molslinjen – stort set hver eneste uge – og vi kører ind til Aarhus i stedet for Ebeltoft. Det koster to timer hver dag, siger Søren Ibsen, der har virksomheden Aktiv Sport på Djursland.

Turen til Christiansborg fandt sted i en taxa, der er sponsoreret af Kalø Taxa. Også her oplever man, at færgen ikke lægger til i Ebeltoft så ofte længere.

- Turismen og erhvervet er hårdt ramt af, at vi ikke har de færger derude. Det rammer også taxabranchen, når vi ikke har noget erhvervsliv eller turister, siger Claus Nielsen, der er chauffør for Kalø Taxa.

Hele historien hos TV2 Østjylland

Mest Læste

Annonce