Forskning har fundet en klar sammenhæng: Personer med denne blodtype aldres langsommere

Kroppens aldring handler ikke kun om tid, men er i stedet en kompleks blanding af genetik, sundhed, vaner og miljø. 

Nu viser et nyt forskningsprojekt, at der er endnu en faktor, der spiller ind, om end betydning er marginal. 

Et studie omtalt i tidsskriftet Planet Today omtalt af mediet Earth kobler blodtype B til tegn på langsommere biologisk aldring, fordi kroppen tilsyneladende reparerer celler og væv mere effektivt end hos personer med andre blodtyper.

Forskerne bag analysen fortæller, at en højere reparationshastighed kan betyde, at ophobningen af celleskader sker mere gradvist. 

Teorien er, at det over tid kan udskyde nogle af de fysiske markører, som mange forbinder med aldring, eksempelvis rynkedannelse og tab af spændstighed i huden. Effekten beskrives dog som begrænset, fordi livsstil stadig vurderes at være den mest afgørende faktor.

Resultaterne får delvis støtte fra en japansk undersøgelse offentliggjort i Experimental Gerontology, hvor forskere fandt, at personer med blodtype B i gennemsnit kunne have en længere levetid end andre grupper. 

Samtidig understreger forskningsfeltet, at konklusionerne langt fra er entydige. 

En anden undersøgelse i BMC Medicine har peget på, at blodtyperne A og B kan være forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme og mavekræft.

Parallelt med debatten om blodtype fremhæver forskere ved Stanford University et mønster, der kan gælde for alle. De mener, at aldring ikke kun bevæger sig i et jævnt tempo, men accelererer i to markante spring, først i midten af 40erne og igen i begyndelsen af 60erne. 

I de perioder ses omfattende molekylære ændringer, som kan give indtryk af, at kroppen ældes hurtigt på kort tid. Synlige tegn kan være flere rynker, grå hår, øget stivhed i led og større modtagelighed for sygdom.

Tidligere Food and drug administration-leder John White har i den forbindelse udtalt, at mønstret kan forklare, hvorfor mange oplever, at aldring pludselig bliver tydelig. Harvard forskeren David Sinclair vurderer, at fundene udfordrer forestillingen om en stille, kontinuerlig proces, og at de biologiske skift i 40erne og 60erne kan være lige så gennemgribende som de forandringer, der ses i puberteten.