Forskning tilskriver længere levetid til dem, der fester: Kræver blot at disse tre kriterier er opfyldt

Nytårsdag plejer for de fleste at være en dag på langs på sofaen uden de store gøremål.

Forskning peger dog på, at festligheder som dem, mange deltager i nytårsaften, faktisk har en større betydning for vores helbred end blot de tømmermænd, mange ligger inde med dagen efter.

En undersøgelse fra Indiana University antyder, at fælles fejringer kan dæmpe angst og nedtrykthed, fordi samværet styrker oplevelsen af at have nogen at læne sig op ad. I sidste ende kan det være med til at trække i retning af et længere liv.

Det skriver det franske medie JVTech. 

Konklusionen kommer dog med en lille, men vigtig hage. 

Effekten opstår ikke bare, fordi der bliver skruet op for musikken og skænket lidt ekstra i glasset. Forskerne, som har fået deres arbejde trykt i Journal of Public Policy & Marketing, beskriver en opskrift med tre nødvendige ingredienser.

Folk skal mødes, fysisk eller digitalt. Mad og drikke skal deles. Anledningen skal være positiv og tydeligt markeret som en fejring. Kombinationen giver det, sociologer kalder social støtte, følelsen af at stå i et netværk, der holder, når hverdagen kan være en smule træls.

Mange sammenkomster rammer de to første punkter uden problemer. Pizza og småsnak er sjældent en mangelvare. Tredje punkt glipper oftere, fordi fester ofte bliver snak om de ting, der kan irritere i hverdagen. 

Kelley Gullo Wight, professor på Kelley School of Business og medforfatter på studiet, fremhæver især værdien af at fjerne blikket fra egne bedrifter og i stedet anerkende andres.

Anerkendelsen virker socialt som et middel, der både styrker den, der modtager den, og den, der giver den.