Uddannelse direkte ind i musikbranchen

Infrastruktur

01/11/2016 07:00

Carina Leth

VUC Roskilde har åbnet en ny rytmisk musikafdeling med eget lydstudie til HF-uddannelsen. Det giver samarbejde med lokale spillesteder og en ny tilgang til skolen for unge med dårlige skoleerfaringer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

VUC Roskilde optager årligt ca. 25 unge på musiklinjen, der er en toårig HF-uddannelse udviklet i samarbejde med bl.a. spillestederne Gimle og Råstof Roskilde. Det betyder, at de unge musiktalenter kan tage musik på A-niveau på kun to år, dyrke deres musikalske drømme og ambitioner og samtidig tage en fuld HF i Roskilde - som det eneste sted i landet.

Praktisk skolegang til de dårlige erfaringer

VUC Roskilde deler viden på DenOffentlige

Læs mere fra VUC Roskilde på voksenuddannelsens egen side lige her. 

Flere af kursisterne har dårlige erfaringer med skolesystemet og slås med personlige udfordringer, men på VUC mødes de af en mere ligefrem og praktisk tilgang til skolen. 

De unge spiller koncerter, performer, skriver sange og producerer musik, hvilket giver dem en mere ligefrem og praktisk tilgang til at gå i skole i end gymnasiernes mere traditionelle tilbud.  

Læs mere om HF-uddannelsen

Ikke bare et almindeligt klasselokale

Når den daglige undervisning behandler emner som rap, metal og boybands dybt seriøst, skal rammerne også være i orden.

- De nye lokaler er bygget specielt til musikundervisning, så det er ikke bare et par almindelige klasseloikaler, siger Lars Hansen, adjunkt og lektor i musik på VUC Roskilde.

Han roser samtidig både Gimle og Råstof Roskilde for at være en stor hjælp. Blandt andet fordi de unge kursister undervejs i deres forløb skal stå for promoveringen og gennemførelsen af deres egen koncert på spillestedet Gimle. Samarbejdet har altså  også en stor betydning for det lokale musikliv.

Spiller højt uden chikane af naboer

Det største af rummene bruges til almindelig undervisning og er indrettet med et hyggehjørne til akustisk jam. På væggene blander musikinstrumenter sig med musikkens største personligheder - særligt dem fra rockbranchen - og youtube kan både ses og røres ved på den elektroniske tavle og samtidig høres i anlægget uden at genere de øvrige kursister på VUC, eller naboerne.

Stærk akustik - også efter skoletid

På den anden side af gangen ligger de tre øvrige lokaler, og det er som at træde ind i et rigtigt lydstudie, når man åbner de dobbeltisolerede døre. Rummene er perfekte til rytmisk musik. Akustikken er i top og alle tre rum er indrettet med lydanlæg, trommesæt, forstærkere og instrumenter af høj kvalitet. På den måde kan tre bands øve samtidig, og det er da også meningen, at kursister på VUC’s musiklinje kan booke og øve i de attraktive lokaler efter skoletid.

Professionelt lydstudie til de unges musik

Det ene af de tre øverum er indrettet som rigtigt lydstudie og udstyret med Pro Tools,  DJ-workstation og drum pad maskine. Der bliver optimale forhold for electronica og indspilning af musik i alle genrer. Studiet sættes op så det er nemt at bruge både i undervisningen og for ambitiøse og kreative unge, der vil frem med deres musik.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.