Midt i debatten om karakterkrav til gymnasiet, viser det sig, at folkeskolerne allerede opererer med en form for adgangskrav på 4, når de skal erklære eleverne egnede.
Det skriver Berlingske.
I dag bliver eleverne erklæret egnede eller uegnede til gymnasiet via en såkaldt uddannelsesparathedsvurdering, der foretages i 8. klasse.
Ifølge bekendtgørelsen opfylder eleverne de faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de "har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der afgives i 8. klasse".
Regeringspartiet Venstre står fast på, at eleverne skal have mindst 4 i dansk og matematik for at komme på gymnasiet.
Den holdning ændrer sig ikke, selv om uddannelsesvejlederne, der står for vurderingen, siger til Berlingske, at karakterkravet er overflødigt, når det allerede findes i parathedsvurderingen.
- Man vurderer allerede i dag eleverne ud fra karakterkrav på 4, men det er vigtigt, at man siger højt, at det er det, eleverne skal præstere, siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Ritzau.
Forhandlingerne om en ny gymnasiereform er i gang, og et af de største stridspunkter er karakterkravet, hvor partierne er splittede om niveauet.
I rød blok kræver Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF et karakterkrav på 02, mens De Konservative og Venstre står fast på et krav på 4.
- Det er det, lærerne i dag anvender, og derfor synes vi også, at det er helt naturligt, at det er et 4-tal, man forventer af dem i karakter, siger Anni Matthiesen.
/ritzau/
