Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Årsdag for invasionen: Her taler Zelenskyj til Danmark

Europa

24/02/2023 09:25

J. Bøgen

Mette Frederiksen taler ved samme arrangement.

På årsdagen for invasionen af Ukraine inviterer ungdomspartier på tværs af det politiske spektrum til demonstration foran den russiske ambassade på Kristianiagade 5 i København kl. 16.30.

Statsminister Mette Frederiksen vil tale kl. 16.45. Efterfølgende vil den ukrainske ambassadør, Vydoinyk Mykhailo, Martin Lidegaard, Søren Pind, Rasmus Jarlov og Jonas Parello-Plesner holde taler.

Derudover holder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tale via et videolink.

"Jeg er glad for, at det er lykkedes os at samle ungdomspartier fra både venstre- og højrefløjen. Det viser, at der blandt den danske ungdom er en kæmpe opbakning til Ukraines frihedskamp. Det er samtidig en meget stor ære, at Zelenskyj vil sige et par ord via videolink. Det viser netop, hvor vigtigt det er, at vi unge markerer årsdagen for Ruslands brutale krig," siger Jakob Wind, landsformand for Europæisk Ungdom og blandt initiativtagerne til demonstrationen.

Flere markeringer hele dagen

Generelt får du rig mulighed for at vise din støtte til det ukrainske folk uden at forlade Danmark.

Allerede fra i formiddag bliver der nemlig afholdt markeringer i anledning af årsdagen, og har får du et overblik:

10.00: Folketinget holder gudstjeneste i Holmens Kirke i København

12.00: Klokkespilskoncert fra rådhustårnet i Aarhus spiller Ukraines nationalmelodi

12.45: Udstilling 'Et år med krig i Ukraine' åbner på Børsen i København

14.00: Fordrevne og herboende ukrainere er inviteret til markering på Københavns Rådhus

15.30: Freds- og forbønsgudstjeneste i Maribo Domkirke

15.30: Kulturministeren holder tale, når Ukraine House in Denmark officielt åbner

16.00: Dansk/ukrainsk koncert ved rådhuset i Aarhus

17.00: Gudstjeneste for fred i Roskilde Domkirke

19.00: Solidaritetsevent på Enghave Plads i København

19.30: Freds- og forbønsgudstjeneste i Skjern Kirke

Markeres i hele verden

Der er ikke noget at sige til, at d. 24. februar bliver markeret.

Europas historie, endda verdenshistorien, blev ændret med slag, da russiske kampvogne og tropper overskred Ukraines grænser og satte gang i det, Putin kalder en "særlig militæroperation".

Over hele den vestlige verden bliver årsdagen markeret på forskellig vis, og medier har gjort en dyd ud af at lave særlige forsider til de aviser, der udkommer i dag.

Her er bare to eksempler fra Jyllands-Posten og det britiske medie Metro.

Laver vej til ukrainsk flag

En af de mest opsigtsvækkende markeringer af årsdagen skal findes i London.

I går spærrede en gruppe demonstranter nemlig vejen foran den russiske ambassade og hældte spandevis af gul og blå maling ud på asfalten.

Resultatet: De ansatte på den russiske ambassade er nu tvunget til at se direkte ud på et enormt ukrainsk flag, når de kigger ud af vinduerne.

Mest Læste

Annonce