Ifølge en medlemsundersøgelse i FOA fra 2019 føler 4 ud af 10 ansatte i hjemmeplejen næsten dagligt eller flere gange om ugen føler sig utilstrækkelige, fordi borgeren ikke får den hjælp, medarbejderen mener er rimelig. Arkivfoto: Shutterstock

FOA: Hjemmehjælpen er skrumpet

Sundhed

11/09/2020 11:30

Pelle Lindegaard Bügel

Hjemmehjælpen er reduceret med 7,5 millioner timer, ifølge FOA. Velfærdsanalysecenter bekræfter tendensen.
Siden 2009 er hjemmehjælpen reduceret med 7,5 millioner timer.    Det skriver Fagbladet FOA.   Siden 2009 er der på landsplan forsvundet 7,5 millioner timers hjemmehjælp. Det viser beregninger, som FOA har lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.    Det vil især gå udover de svageste ældre, lydet det fra forskningsinstituttet VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - der sidste år udgav en rapport om området.   - Vi ved, at der er en markant stigning i antallet af svage ældre, der ikke modtager hjælp, selvom de vurderer at have behov for det.    - Flere mister hjemmehjælpstimer eller får slet ikke hjælp til for eksempel rengøring og personlig pleje som bad,” siger Lea Graff, senioranalytiker og ph.d.-stipendiat hos VIVE, til Fagbladet FOA.

 

Derfor er hjælpen blevet mindre

VIVE forklarer faldet i hjemmehjælpstimer med, at borgerne modtager andre ydelser i stedet.   - Kommunernes argument er, at borgerne i stedet modtager hverdagsrehabilitering, der gør, at de ældre er mere selvhjulpne. Men vores undersøgelser peger på, at mange af de svageste borgere, der enten helt eller delvist har mistet deres hjemmehjælp, ikke modtager hverdagsrehabilitering.   Det siger Lea Graff, senioranalytiker og ph.d.-stipendiat hos VIVE.   Kommunernes Landsforening KL forklarer det faldende antal hjemmehjælpstimer med, at gruppen af ældre borgere er mere varieret end før, hvorfor man prioriterer hjemmehjælp til de svageste ældre.

 

Mest Læste

Annonce