”Så der er altså en klar fordel.”
Lige nu læser andre
December er hyggelig, men også dyr og krævende med alt for mange gøremål.
Så hvorfor opfordre til endnu mere, der skal nås midt i julebagningen?
Hvis du som mange andre har oprettet en aktiesparekonto og gerne vil have brede smil på den lange bane, så kræver det ikke så meget endda af din travle december.
”Vi danskere har i den grad taget aktiesparekontoen til os. Og nu skal vi altså også huske at pleje opsparingen – og sende den til tjek. For en så lav beskatning på de 17 procent på afkastet, finder du ikke andre steder – medmindre du binder dem på et pensionsprodukt,” siger formueøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask.
De 17 procent
En aktiesparekonto er attraktiv, da den lave beskatning af afkast kun er på 17 procent.
Læs også
Til sammenligning skal man betale enten 27 eller 42 procent af udbytte og realiserede kursgevinster, hvis man investerer via et almindeligt depot, ifølge Bettina Brask.
”Så der er altså en klar fordel ved at udnytte ordningen, hvis man har penge, man ønsker at investere,” siger Bettina Brask og referer til, at vi i gennemsnit har 250.000 kroner stående, hvorfor det er godt at tage et ’økonomisk selvkig’ af og til.
Hurtigt ind og ud til forbrug
”Mange af os har altså en del penge stående, som i princippet kan få bedre ben at gå på via en aktiesparekonto, hvor man også kan tage dem ud igen til forbrug, hvis det skulle være,” siger Bettina Brask.
Hun understreger, at det er saldoen 31.12., der afgør, hvad man må indbetale næste år op til loftet.
I år ligger loftet på 166.200 kroner, mens det i 2026 er op til 174.200 kroner – både for børn og voksne.
Læs også
Boom og større afkast i aktiesparekonto til børn
Siden aktiesparekontoen blev indført i 2019 har Jyske Bank også tilbudt aktiesparekontoen til børn.
Især de seneste to år har Jyske Bank set en markant stigende tendens til, at forældre opretter en aktiesparekonto til deres børn. I 2024 steg antallet af konti til børn med 58 procent.