Der skal fortsat ‘skubbes på’ i regioner og kommuner, hvis anbefalingen om 60 procent økologiske fødevarer i alle offentlige institutioner skal opfyldes. Det mener Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, som vil gøre økologiske fødevarer til et emne i den kommunale valgkamp.
Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige
Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
- Vi ønsker, at den økologiske omstilling fortsætter, men hvis ingen griber bolden, risikerer vi, at omstillingen går i stå, siger hun.
Anbefalingen om 60 procent økologi kom i 2012 fra den daværende regering med socialdemokraten Mette Gjerskov som fødevareminister. Målet var at give omlægningen af mindst 20.000 hektar landbrugsjord til økologisk dyrkning en håndsrækning, og erfaringerne viser, at det både har øget kreativiteten, arbejdsglæden og den faglige stolthed hos medarbejderne i de institutioner, som har taget udfordringen op. Mange har således opnået økologiske spisemærker i både bronze, sølv og guld.
Sammen med Økologisk Landsforening har forbundet lavet et interaktivt danmarkskort, hvor kandidaterne til kommunalvalget i november fortæller, om de vil arbejde for øget økologi i deres kommune.
- Danskerne går op i, at børn, voksne og ældre får sund og dejlig mad, så med kampagnen giver vi både nye og erfarne politikere et borgernært emne at tage fat i. Der sælges økologi for 2 mia. kroner om året, og forbruget stiger hele tiden. Så ved at vælge det som tema kommer man som politiker på omgangshøjde med udviklingen, siger Ghita Parry.
FAKTA: ØkoValg 2017
Kost & Ernæringsforbundet og Økologisk Landsforening har sat en kampagne i gang, ØkoValg 2017, der skal få kommunal- og regionalpolitikere til fortsat at prioritere den økologiske omlægning i de offentlige institutioner.
Tjek dine kandidater
Vil du vide, hvad dine lokale kandidater mener om økologi, kan du gå ind på kampagnesiden Økovalg 2017 og ‘slå op på’ danmarkskortet. Her fortæller de om deres holdning til økologi på seks områder, herunder økologi i offentlige køkkener og en økologiprocent på mindst 60.
På kampagnesiden kan du, såvel som de politiske kandidater, desuden hente argumenter for, hvorfor det er en god ide med endnu mere økologi i institutionerne. Brug argumenterne i valgkampen.
Hør, hvordan fem politiske kandidater til kommunalvalget vægter økologi:
Økologi har førsteprioritet
Bjarne Christiansen er kandidat for Alternativet i Gribskov Kommune:
Står det til Alternativet i Gribskov, skal køkkenerne i den nordsjællandske kommune op på en økologiprocent på mindst 60, men gerne tæt på 100.
− I forhold til bæredygtighed og biodiversiteten er økologisk mad et af de få steder, vi kan sætte ind som kommune, så vi kan ikke undgå at have det som et væsentligt punkt i vores politik, siger Bjarne Christiansen.
Som økonoma har han arbejdet med økologi siden 1980’erne. I dag laver han mad i en daginstitution i København, og selv om der er øget fokus på økologiske fødevarer, venter der en sej kamp i byrådet, forudser han.
− Som borgere kan vi stille spørgsmål i byrådssalen, og når jeg har spurgt til økologisk mad, fniser nogle af politikerne. De spørger, hvor pengene skal komme fra, men det koster ikke ekstra at begynde med de 60 procent. Tværtimod viser erfaringen fra andre kommuner, at medarbejderne får større arbejdsglæde og mindre sygefravær, når de laver maden fra bunden, siger Bjarne Christiansen.
Hvis han bliver valgt ind, vil han stille spørgsmål under budgetforhandlingerne.
− Det er godt at gå i dialog først, for så kan man måske være flere om at stille et konkret forslag om økologisk omlægning, siger Bjarne Christiansen.
Han laver smags-events i forsamlingshuse og til byfester, og under valgkampen vil han dele postkort ud med opskrifter på knækbrød med vilde urter.
− Hvis jeg kan påvirke borgere i kommunen, kan det være, at det smitter af på hele det politiske lag, siger Bjarne Christiansen.
Økologi har ikke førsteprioritet
Simon Vanggaard sidder byrådet i Ikast-Brande for Dansk Folkeparti:
På ‘danmarkskortet over økologien’ svarer Simon Vanggaard nej til, at han vil arbejde på, at køkkenener i Ikast-Brande Kommune når op på en økologiprocent på mindst 60. Det betyder dog ikke, at han er imod økologiske fødevarer.
− I politik vælger man sine kampe, og jeg prioriterer andre dagsordener. Det betyder ikke, at økologi er uden betydning, men politisk vil jeg ikke bruge krudt på det, siger Simon Vanggaard.
Til gengæld siger han ja til et andet af danmarkskortets spørgsmål, nemlig: Vil du arbejde for, at kommunens skoler kan tilbyde undervisningsforløb, hvor eleverne oplever selv at så, dyrke, høste og tilberede økologiske afgrøder? Svaret skal dog tages med et vist forbehold.
− Jeg er selv lærer på en friskole, hvor vi har faget medborgerskab. Her arbejder vi blandt andet med bæredygtighed, økologi og naturpleje. Så økologi er ikke et fremmed emne for mig, men det er mig som underviser, der prioriterer det. Som politiker vil jeg ikke blande mig i, hvad skolerne skal gøre, men jeg anbefaler gerne, at de sætter økologi på dagsordenen, siger Simon Vanggaard.
Økologisk mad skal laves med glæde
Charlotte Kirchheiner er kandidat for Det Konservative Folkeparti i Hørsholm:
For Charlotte Kirchheiner er det en selvfølge, at offentlige køkkener serverer økologisk mad, så det rækker ikke, at kommunen har en målsætning om, at daginstitutioner med frokostordning skal have en økologiprocent på 75. Hun vil også have mål for skoler, daginstitutioner, kantiner og plejehjem.
− Vi skal sende et signal om, at vi ønsker fødevarer, som er mindre belastende for klima, vandmiljø og biodiversitet, og her er økologi det bedste bud, vi har lige nu. Desuden skal vi ikke servere dårligere mad i kommunen, end den vi selv laver derhjemme, siger hun.
Den konservative kandidat prioriterer økologi højt i sin egen husholdning, og som lærer i madkundskab på Rungsted Skole underviser hun sine elever i at bruge mindre kød, plukke æbler i naturen og reducere madspild. Alligevel vil hun ikke sætte procent på, hvor meget økologi de kommunale køkkener skal bruge.
− Det er ikke realistisk med en økologiprocent på 100, for så vil der være retter, man ikke kan lave, fx hvis man ikke kan få økologisk ananas. Fanatisme bringer os ikke nogen vegne. Det afgørende er, at køkkenpersonalet ser det som en spændende udfordring at arbejde med økologi inden for den nuværende økonomiske ramme, siger Charlotte Kirchheiner og tilføjer, at hun trods et lille budget kører 80 til 100 procent økologisk i madkundskab, fordi hun har fokus på madspild i sin undervisning.
Hvis hun bliver valgt, vil hun inddrage køkkenpersonalet i en dialog, så de kommer til at føle ejerskab til en økologisk omlægning.
− Jeg foretrækker at komme med visionerne, men 60 procent økologi er et godt mål at stile imod til at begynde med. Det må dog ikke være sådan, at al glæden ved at lave maden forsvinder, så det præcise svar må vi finde i dialogen med køkkenerne, siger Charlotte Kirchheiner.
Den økologiske vækst skal fortsætte
Carsten Rasmussen er socialdemokrat og borgmester i Lejre:
I gennemsnit ligger køkkenerne i Lejre Kommune på en økologiprocent på 75 og opfylder dermed samlet set byrådets målsætning fra 2012. For borgmester Carsten Rasmussen stopper det ikke her, men det tager tid at komme højere op.
− Vi har i år overvejet en ny målsætning på 90 eller 100 procent, men nogle køkkenener har endnu ikke nået de 75 procent, så det var for tidligt at spænde buen en gang til. For det andet vil vi gerne have friske fødevarer i vores institutioner, og ikke alle lokale grøntsager er økologiske. Vores plejecenter i Hvalsø får nyopgravede kartofler hver dag fra en bonde tæt på, som ikke er økologisk, og dem kan økologiske posekartofler ikke matche i smagen, siger han.
Ikke desto mindre vil Carsten Rasmussen arbejde for en højere procent i næste valgperiode.
− Det er mit mål at nå op på 100, men det må ske skridt for skridt. Når nogle institutioner halter lidt efter de 75 procent, skylde det, at de ældre selv bestemmer menuen. De ældste af de ældste har aldrig tænkt økologisk, så de spørger, hvorfor de skal begynde på det nu. Men som tiden går, får vi flere beboere, som har været vant til at spise økologisk, og så vil vores gennemsnit stige. Samtidig vil flere lokale landbrug stille og roligt lægge om til økologi, så vi får nemmere ved at skaffe de produkter, vi skal bruge.
Carsten Rasmussen er ikke i tvivl om, at økologi bliver et emne i valgkampen.
− Vi kalder os ‘Lejre − den økologiske kommune’, så der vil næppe være partier, som siger nej til økologi. Men nogle vil mene, at vi
wikke skal gå videre. Andre inklusiv mig selv siger, at vi skal tage hensyn til miljø, sundhed og kommunens branding, og at vi ønsker et mere differentieret landbrug, fordi det giver behov for mere arbejdskraft.
Diskussionen om frit valg vil også spille ind, forudser Carsten Rasmussen. Det skyldes, at nogle mener, at kommunen ikke skal proppe økologi ned i halsen på borgerne.
− Ingen tager skade af at spise økologisk, så der sker ikke noget ved, at vi serverer økologisk mad i daginstitutionen. Modsat hvis familien spiser økologisk derhjemme: Hvad nytter det så, hvis børnene kun kan få konventionel mad i børnehaven? Det tror jeg, at vi kommer til at drøfte i valgkampen.
Økologi kommer ind ad bagvejen
Anders Brandt sidder i byrådet i Sønderborg for Enhedslisten:
Sønderborg har slået sig op som bæredygtig kommune. For et års tid siden vedtog byrådet på initiativ fra Enhedslistens Anders Brandt en strategi, som har fokus på klimavenlige og lokale fødevarer. Økologi nævnes ikke med ét ord, og det er bevidst.
− Så havde strategien udelukket nogle af de lokale producenter, og vi havde skabt en polarisering. Desuden er det vigtigt for mig at opnå resultater, så jeg stiller forslag, som jeg kan få opbakning til, forklarer byrådsmedlemmet.
Selv om Anders Brandt er optaget af økologi, giver strategien ham en god smag i munden.
− Jeg foretrækker, at vi producerer så meget økologisk mad som muligt af hensyn til miljøet, men vi kan diskutere vejen til målet, og jeg mener, at vi har fundet en farbar vej. Økologer er innovative, og da Syd- og Sønderjylland har den største økologiske produktion i landet, rammer vi på sigt mit mål om, at kommunens køkkener skal være 100 procent økologiske.
Anders Brandt vil holde nøje øje med udviklingen.
− Vi bliver nødt til at ændre på efterspørgslen for at få landbruget til at udlede mindre kvælstof. Derfor har vi dannet netværk med køkkener og lokale fødevareproducenter, så de er i direkte kontakt, og så producenterne kan finde ind i et samarbejde, hvor de hjælper hinanden som kolleger. Det giver dem et bedre grundlag at stå på og mulighed for, at vi kan skabe lokale job i landbrug og gartnerier til folk med ingen eller lavere uddannelse, siger han.
Fødevarepolitikken bliver et emne, Anders Brandt tager op i valgkampen.
− Jeg vil prale med mine resultater, men det bliver med formuleringer om, at vi har vedtaget en politik, som giver en god platform for alle producenter i Sønderjylland, så jeg ikke støder folk fra mig.
