Hvert år køber den offentlige sektor varer og tjenesteydelser for hele 380 mia. kr. – det svarer til ca. 10 Storebæltsbroer i 2022-priser. En del af de mange skattekroner havner hos firmaer, der underbyder danske løn og arbejdsvilkår eller ligefrem har en kriminel baggrund – ofte udenlandske firmaer.
Især indenfor store, offentlige byggeprojekter, som det offentlige bruger ca. 60 mia. kr. på hvert år, har der været stribevis af sager om overtrædelse af reglerne og arbejde på dårlige vilkår.
Men også på andre områder har der været eksempler på, at løfter om både lav pris og ordentlige arbejdsvilkår har været for gode til at være sande. Det gælder fx kommunal madudbringning med Intervare, der står bag Nemlig.com, ligesom der bl.a. har været skandalesager på det nye supersygehus i Odense, den københavnske metro, renoveringen af Århus Universitet, den nye Storstrømsbro og Femern Bælt.
Loven skal stille nye krav til leverandørerne
De dårlige vilkår breder sig på trods af, at langt de fleste offentlige myndigheder – kommuner, regioner og statslige institutioner – har arbejdsklausuler, der på papiret sikrer ordentlige arbejdsvilkår.
Problemet er, at de ikke bliver håndhævet og kontrolleret godt nok. Fx har kun 40 procent af kommunerne afsat penge til kontrol med, om klausulerne bliver overholdt. Og kun 20 procent har en central kontrolenhed til formålet. Det viser en undersøgelse fra sidste år, som Analyse og Tal lavede for 3F.
Stram op, politikere!
Derfor er det nødvendigt, at politikerne strammer markant op på udbudsloven. Det mener formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard. En opdatering af udbudsloven forhandles netop i denne tid på Christiansborg, og inden længe fremsætter regeringen forslag til ændring af loven.
”Udbudsloven skal revideres og her skal regeringen og Folketingets partier sikre, at danske lønmodtagere ikke fortsat skal opleve, at deres skattekroner ender i lommen på udenlandske selskaber, der underbetaler deres ansatte, ser stort på arbejdsmiljø og skattebetalinger med den konsekvens, at dygtige og ordentlige virksomheder og deres ansatte forbigås, fordi andre byder sig til med kunstigt lave priser,” siger hun.
Lizette Risgaard peger på, at reglerne i udbudsloven kommer til at afgøre vilkårene for endnu flere lønmodtagere i fremtiden – nemlig for de titusinder, der skal være med til at etablere energiøer til en samlet pris af 270 mia. frem mod 2033.
”Udbudsloven skal ændres, så det bliver lettere at si de brodne kar fra og sikre bedre vilkår for virksomheder og lønmodtagerne. På den måde sikrer vi også en mere fair konkurrence for de ordentlige virksomheder”, siger Lizette Risgaard.
Du kan finde Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag til nye udbudslov ved at klikke her.
