Professor: Djøffere og fagprofessionelle har meget at lære - af hinanden
"Jeg har undersøgt, hvad der sker, når djøfere gør deres indtog på direktionsgangene i de danske kommuner, sådan som det i stigende grad er sket fra og med 2007, dvs. med Strukturreformen. ," skriver professor Kurt Klaudi Klausen.
Det er værdisammenstødet der skaber balladen, når det bliver koblet med interessemodsætninger og manglende forståelse for, hvad den anden part står for og har til opgave. Samarbejdet mellem ledere og medarbejdere bliver nemt ganske anstrængt, hvis de fagprofessionelle medarbejdere, der oftest er selvkørende og langt hen også forventes at være selvledende både alene og i teams, tillige er ledelsesfremmede og måske ovenikøbet ledelsesresistente. Denne klassiske og principielle modstilling mellem en faglig og en ledelsesmæssig logik overlejres i dag yderligere af en række sameksisterende og konkurrerende styringsparadigmer.
Ledelsesavisen sætter dagsordenen
- Nr. 14: Om værdibaseret ledelse og tiden efter NPM
- Nr. 13: Om lederuddannelser og sammenhæng
- Nr. 12: Om afbureaukratisering og sammenhæng
- Nr. 11: Ledelseskommissionens anbefalinger
- Nr. 10: Om styrings-paradokser, faglig ledelse og fejlslagne strategier
- Nr. 9: Fra konference med 200 ledere og forskere
- Nr. 8: Om tillid, kærlighed og nye paradigmer
- Nr. 7: Om Sammenhængsreform og Ledelseskommission
- Nr. 6: Om partiernes ønsker til ny styring
- Nr. 5: Fra 2016
- Nr. 4: Om strategier og styring
- Nr. 3: Om Sverige, kloge ledere og eksperimenter
Vores online-udgave af Ledelsesavisen finder du lige her - den opdateres løbende.
Artikel om baggrunden for DenOffentliges Ledelsesavis.
Det er der mange lakmustests på. Et eksempel er, når der er nedskæringstider og når ledelsen og systemet beder om dokumentation, som ikke nødvendigvis flugter med det, som fagprofessionen anser for nødvendigt. Et andet eksempel når der ikke benyttes umiddelbar feedback, men derimod opstår et system, der ønsker at skabe sig overblik og dokumentation, hvis da ikke ligefrem at kontrollere, hvad der finder sted. Det skaber (berettiget) kritik, frustration og demotivation i kølvandet på effektiviseringsbestræbelser og andre NPM-tiltag.
Men ledere og medarbejdere udfordres også af forestillinger om at inddrage borgerne i udvikling og serviceproduktion, fordi inddragelsen ændrer på magtrelationerne og udfordrer de klassiske roller, som politikere, ledere og medarbejdere har vis-a-vis borgerne.
Â
Den klassiske modsætning er blevet forstærket
Jeg har undersøgt, hvad der sker, nÃ¥r stadig flere topchefer i kommunerne bliver akademikere frem for at være mesterlæreuddannede, forfremmede medarbejdere. Eller sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de: nÃ¥r djøfere gør deres indtog pÃ¥ direktionsgangene i de danske kommuner, sÃ¥dan som det i stigende grad er sket fra og med 2007, dvs. med Strukturreformen.Â
Ledelseskommissionen
Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her
Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?
For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt.
For det andet er vurderingen, at der gÃ¥ noget galt, nemlig i relationerne mellem politik og administration, centralt og decentralt, ledere og medarbejdere. Aktørerne taler forbi hinanden og det samlede kommunale system præges af dekobling og hykleri, som fører lige lugt ud i en legitimitetskrise. Politikerne føler sig sat udenfor, nÃ¥r sagsfremstillingen bliver kompleks, nÃ¥r bilagene vokser, og de oplever i stigende grad at de træffer beslutninger i blinde. Ledelsessystemet holder op med at fungere nÃ¥r toppen (direktionen) løsrives fra resten af organisationen og ikke ved, hvad der foregÃ¥r, og nÃ¥r medarbejderne ikke længere forstÃ¥r og ej heller lytter til, hvad deres ledere beder dem om.Â
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
I mine undersøgelser af kommunernes funktionsmåde, har jeg iagttaget en karakteristisk og paradoksal dobbelthed. På den ene side viser mine undersøgelser af decentral ledelse og samspillet mellem ledelsesniveauerne, at der er gode forudsætninger for at skabe integrerede ledelsessystemer, hvor man arbejder i samme retning, og på den anden side er kommunerne prægede af ovennævnte dekobling og hykleri, hvor centrale aktører taler forbi hinanden, og der er lagt gift for samarbejdet.
Meget ville være vundet, hvis de forskellige parter havde evnen og viljen til at sætte sig ind i, hvad de andre siger og gør. Det er ikke kun et spørgsmål om, at djøfferne skal forsøge at forstå den faglige og den politiske logik.
Ovenstående har jeg læst med stor interesse og det slog mig at der ikke diskuteres den mulighed at både NPM, Djøffer og mange ledelseslag i det offentlige er indlært - via utallige ledelsesuddannelser - at god ledelse er mikrokontrol, regneark, at møde problemer med flere vejledninger og målinger, som faciliterer en vedligeholdelse af backstageniveauet, som ikke umiddelbart generer mening & værdi helt ude frontstage hvor borgere møder "systemet" - dette finder jeg lidt skræmmende.
Der mangler også i denne artikel forståelse for de frustrationer, det opstår, når der ansættes 1 ekstra djøffer.
For det medfører uvægerligt, at det skal være 2 medarbejdere mindre, der hvor basisarbejdet udføres.
Og mens man i industrien har maskiner, der har overtaget en hel del regulært arbejde, har man det ikke i de erhverv, der tager sig af mennesker. Ikke i væsentlig grad.
Nej - computeren gør det ikke nemmere at undervise. Ingen undersøgelser viser det - de programmer, der skulle automatisere læring, virker desværre ikke for de børn, der har mest brug for det. I hvert fald kun, når læreren står ved siden af.
Det samme for plejepersonale - robotstøvsugere gør ikke nogen væsentlig forskel, og toiletter med automatik - de er slet ikke installerede, for det koster jo.
Desuden har de gamle og syge fortsat brug for menneskelig omsorg - det kan ikke erstattes. Ligesom det også er nødvendigt for børns opvækst med rigtige mennesker.
De opreklameret portaler letter slet, slet ikke "gulvarbejdernes" hverdag. De er sket ikke designede til det - de er designede til at gøre ledelsens kontrol og overvågning lettere; men det er på gulvarbejdernes side af bordet, at besparelserne sker.
De akademiske ledere der man slet ikke der, hvor børnene og borgerne med brug for hjælp befinder sig - de kommer ikke engang ud på ekspeditioner.
Hvordan kan man blive ved med at tro på, at det er en nødvendig og ønskeligt udvikling?
Og at det skulle forhindre korruption ... hvordan det? Bliver der mindre korruption af, at beslutninger - også økonomiske - træffes langt fra, hvor man ser konsekvenserne? Giver det højere moral, sådan automatisk? Eller ...
Man skal befinde sig ret langt fra det borgernære for fortsat at mene, at NPM er en god ting. Start med at gå ud fra kontorerne, start med at kræve, at enhver leder skal deltage i arbejdet inden for dit ledeksesområde, inden han/hun omstrukturerer noget som helst.
Som det er inden for mit fagområde, skolerne, så har de færreste i forvaltningen så meget som sat deres ben på andet end deres eget barns skole - og den skole er ofte privat ...
Der mangler et par perspektiver i ovenstående diskussion.
1) Der findes utroligt mange dygtige djøffere, men der mangler en erkendelse af, at den grundlæggende teori dag står på meget tynde ben. Da jeg selv læste på Handelshøjskolen erkendte alle professorerne, at teoriens menneskemodel ikke var realistisk, men man havde ikke noget bedre. I dag har psykologer og hjerneforskere fremkommet med resultater, der gør det muligt at arbejde med en betydeligt mere realistisk menneskemodel, men tydeligvis er ingen interesseret i at revidere den økonomiske videnskab på dette grundlag. Jeg har selv uden held forsøgt at rejse debatten i Djøf-bladet, men det falder fuldstændigt på stengrund. I Djøfs selvforståelse er der højst noget i vejen med Djøfs kommunikation. Der er intet i vejen med det teorigrundlag NPM hviler på, men det er der og det burde være Djøfs fornemste opgave at ændre herpå.
2) Med hensyn til de fagproffesionelle, så er et af problemerne ikke, at de ikke kan lede, men at mange organisationer er blevet så store, at fagforståelsen ikke spænder hele vejen ud over de organisationer, der skal ledes. Hospitalslæger ved en masse om helbredelse, men stort set intet om hospitalsdrift og driftspersonalet ved ofte meget lidt om andre driftsområder end deres eget og slet ikke noget om helbredelse - men en effektiv ledelse skal jo vide noget om begge dele. Vi har ganske vist sundhedsøkonomer, men de stort set intet om teknik, hvilket i allerhøjeste grad er nødvendigt, hvis man skal lede et hospital effektivt.
Så der er tale om en meget kompleks problemstilling, der vil kræve betydelig ændringsparathed hos både Djøffere og helbredspersonale, hvis vi skal skalbe effektive systemer.