Forlæng arbejdstøjets levetid og skån miljøet

Bæredygtighed

19/03/2018 10:00

Berendsen Textil Service A/S

Selvom bæredygtighed er en megatrend, smider mange medarbejdere straks arbejdstøjet ud, hvis lynlåsen går i stykker, eller en syning revner. Reparationer forlænger tøjets levetid, og det gavner miljøet.
51 % af medarbejdere reparerer ikke arbejdstøjet   Bæredygtighed og genbrug er blevet en megatrend, som forbrugere efterspørger, og virksomheder markedsfører sig på verden over – og med globale klimaforandringer, der gør vores fælles fremtid usikker, vil trenden fortsætte længe. Men sideløbende hersker der en omfattende brug-og-smid-væk-kultur, som afspejler sig i medarbejderes håndtering af deres slidte arbejdstøj: En undersøgelse viser, at hvis virksomheder ikke har en professionel tekstilservice-partner, så udskifter 51 % af medarbejderne deres arbejdstøj med nyt, når det går i stykker – i stedet for at få det repareret.   Berendsen forlænger tøjets levetid markant   Hos Berendsen opnås derimod gode resultater med at reparere det kvalitetstøj, der udlejes og vaskes. Levetiden på arbejdstøjet er markant højere end hos de virksomheder, som selv står for indkøb, vask og vedligehold af deres tøj. Anne-Sophie Stokbro, som er CSR-chef hos Berendsen Danmark, forklarer:   ”Bæredygtighed er for os ikke kun en megatrend. Det er en af Berendsens grundværdier og gennemgribende for vores forsyningskæde. Derfor er vores landsdækkende vaskerier udstyret med professionelle symaskiner og erfarne syersker, der kan reparere tøj, så det opfylder de højeste kvalitetskrav. Og vores specialudviklede vaskeprocesser gør os i stand til at bruge færre kemikalier og mindre varme, hvilket skåner tøjet under vasken og forlænger tekstilernes levetid.”   Kvalitetstjek sikrer, at arbejdstøjet opfylder alle standarder   Selvom vi gør alt for at forlænge tøjets levetid, går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi har udarbejdet nogle faste, nedskrevne kvalitetskrav, som alt repareret tøj skal leve op til. Derudover kontrollerer vores eksperter løbende, om tøjet stadig opfylder EU’s og Arbejdstilsynets krav, eller det er tid til f.eks. at:  
  • erstatte tøjets reflekser, hvis de ikke længere lever op til standarderne 
  • udskifte arbejdstøj, som synligt har mistet nogle af sine vigtige sikkerhedsfunktioner
  • tilpasse tøjet, så det fremadrettet opfylder virksomhedens individuelle hygiejne-, sikkerheds- og miljøkrav
”Vi samarbejder med nogle af landets førende virksomheder, som har hundredvis af medarbejdere, hvis arbejdstøj skal opfylde høje standarder – og vores ansvar, for at de virksomheder lever op til alle krav, tager vi meget seriøst. Hvis så store virksomheder selv skulle stå for at reparere og løbende holde opsyn med standarden på alle ansattes arbejdstøj, ville det kræve meget tid, så vores kvalitetstjek af tøjet frigiver samtidig deres arbejdstid”, siger Anne-Sophie Stokbro.

 

Mest Læste

Annonce