Partiskifte i Faaborg-Midtfyn Kommune

Politik

20/01/2016 08:42

Nick Allentoft

Det socialdemokratiske byrådsmedlem i Faaborg-Midtfyn Kommune Mads Holdgaard skifter parti. Fremover vil han repræsentere Alternativet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den socialdemokratiske byrådsgruppe i Faaborg-Midtfyn Kommune er i dag blevet et medlem mindre.

Mads Holdgaard, der blandt andet er formand for sundhedsudvalget, skifter parti og vil fremover i stedet repræsentere Alternativet.

Han fortæller, at han ikke længere kan se sig selv i socialdemokraternes opbakning til regeringens asylpolitik, og derfor ser sig nødsaget til at foretage skiftet.

- Jeg er sikker på det handler om en proces, hvor Socialdemokraterne og jeg desværre har udviklet os i hver vores retning. Skellet er nu for stort til, at jeg føler mig til rette i partiet, og jeg kan derfor ikke længere stå på mål for de værdier Socialdemokraternes folketingsgruppe i dag repræsenterer. Deres klare opbakning til regeringens asyl- og udlændingepolitik er chokerende, siger Mads Holdgaard.

- Min oldefar, farfar, min far og jeg selv har været trofaste tilhængere og medlemmer af arbejderpartiet. Partiet, der engang stod vagt om de svageste i samfundet. En social fordelingspolitik, sociale og humanistiske værdier i relation til mennesker i nød. Den tradition må jeg i dag gøre op med, og jeg har i stedet meldt mig ind i Alternativet, siger Mads Holdgaard.

Dermed er Alternativet nu også repræsenteret i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.