Flere af varianterne indeholder store mængde sukker og fedtstoffer.
Lige nu læser andre
Rigtig mange danskere nyder en god kop kaffe, hvad end det er en sort filterkaffe eller en friskbrygget cappuccino.
De fleste er godt klar over, at en sort kaffe er sundere end kaffer med fløde eller sirup i, men de færreste er klar over, hvilke typer af kaffe der egentlig er de mest usunde.
Derfor har lægen Alexandra Fileva forsøgt at pege på de tre typer, der er værst at drikke set med de sundhedsfaglige briller.
Ifølge hende findes der nemlig tre typer kaffe, som bør nydes med forsigtighed. Hun peger på, at mange populære varianter indeholder ingredienser, der kan skade både fordøjelse og stofskifte, hvis de drikkes for ofte.
Øverst på listen over de mindst sunde typer finder man de såkaldte 3-i-1-kaffer. De praktiske poser, som blot skal tilsættes varmt vand, rummer som regel store mængder sukker, hærdede vegetabilske fedtstoffer og syntetiske tilsætningsstoffer.
Læs også
Kombinationen gør drikken til en belastning for kroppen, da den kan fremkalde problemer med fordøjelsen, forklarer lægen til Magyar Hirlap.
Kaffedrikke som latte, macchiato og mocha er ifølge eksperten ikke meget bedre.
De populære varianter med mælk og sirup er rige på kalorier, sukker og mættet fedt. Hvis man ikke tager højde for det i sin kost, kan et dagligt forbrug af disse drikke føre til forhøjet kolesterol, stofskifteproblemer og i værste fald fedtlever.
Frappuccinoen placeres som den tredje og sidste på listen. Den kolde, dessertlignende kaffe består ofte af store mængder sukker, kunstige smagsstoffer og fortykningsmidler, hvilket gør den til en af de mest usunde måder at få sin koffein på.
Fileva fremhæver desuden, at billig instantkaffe sjældent giver nogen sundhedsmæssige fordele.
Læs også
Eksperten anbefaler derfor at vælge enkel, friskbrygget kaffe uden sukker og fløde.
Den klassiske sorte kop giver både smag og energi uden de tilsætningsstoffer, der gør mange moderne varianter problematiske.