Jesper Bengtson
GDPR giver enhver borger ret til en gratis kopi af de personoplysninger, offentlige myndigheder behandler.
Ringer du til kommunen, sygehuset eller Skattestyrelsen og beder om at se, hvad de har registreret om dig, skal de svare inden for én måned og udlevere en kopi uden gebyr. Rettigheden hedder indsigtsret og står i databeskyttelsesforordningens artikel 15.
Datatilsynet, der fører tilsyn med reglerne, beskriver rettigheden sådan: “Du har som udgangspunkt ret til at se de personoplysninger, den dataansvarlige behandler om dig, og du har ret til at få en kopi med oplysningerne udleveret gratis.”
Retten gælder både over for offentlige myndigheder som kommuner, regioner og styrelser og over for private virksomheder, foreninger og arbejdsgivere.
Hvad du kan kræve at få at vide
Indsigtsretten dækker mere end selve oplysningerne. Efter artikel 15 i forordningen skal den dataansvarlige også oplyse formålet med behandlingen, hvilke kategorier af personoplysninger der behandles, hvem oplysningerne er videregivet til, hvor længe de opbevares, og hvor de oprindeligt kommer fra.
Får en kommune for eksempel oplysninger fra CPR-registret, Skattestyrelsen eller et sygehus, har borgeren ret til at få at vide hvilke.
Sammen med kopien skal myndigheden også oplyse om retten til at få rettet forkerte oplysninger, retten til sletning i visse tilfælde og retten til at klage til Datatilsynet.
Én måned, med mulighed for forlængelse
Fristen på en måned regnes fra det tidspunkt, myndigheden modtager anmodningen. Er sagen kompleks, eller har myndigheden modtaget mange anmodninger på samme tid, kan fristen forlænges med yderligere to måneder. I så fald skal borgeren have besked inden for den første måned, og myndigheden skal begrunde forlængelsen.
Det maksimale svar-vindue er dermed tre måneder. Datatilsynet har i praksis skredet ind over for lange sagsbehandlingstider. I en afgørelse fra 2020 fik TDC A/S alvorlig kritik for at bruge omkring fem måneder på at besvare indsigtsanmodninger, selv om selskabet henviste til en ekstraordinær arbejdsbyrde efter en fejl-udsendelse.
Sådan sender du anmodningen
Der er ingen bestemt formular. Anmodningen kan sendes som brev, mail eller via kommunens digitale postkasse, og den skal bare identificere borgeren og præcisere, hvilke oplysninger man ønsker indsigt i.
Er man i tvivl om, hvor man skal henvende sig, kan man kontakte myndighedens databeskyttelsesrådgiver, som alle offentlige myndigheder er forpligtet til at have.
Datatilsynet samler vejledning om reglerne på sin hjemmeside og har en særlig borgersektion om de registreredes rettigheder.
Hvornår kan myndigheden afvise
Indsigtsretten er ikke ubegrænset. Retten til at få en kopi må ikke krænke andres rettigheder og friheder, og myndigheden skal derfor sløre eller udelade oplysninger om tredjeparter, men kan ikke afvise hele anmodningen af den grund.
Derudover findes der en række undtagelser i databeskyttelseslovens § 22, blandt andet af hensyn til statens sikkerhed, forsvaret, forebyggelse og efterforskning af strafbare forhold samt afgørende private interesser. Ifølge Datatilsynets praksis skal undtagelserne fortolkes snævert.
Får man afslag, eller får man slet ikke svar, kan man klage til Datatilsynet, som kan udtale kritik og pålægge myndigheden at genoptage sagen.
