Foto: Shutterstock

Hjemløse kommer IKKE frem i køen, men de burde

Velfærd

20/01/2021 10:27

Theis

Nogle medier skriver, at hjemløse nu kommer 'frem i køen' til vacciner mod COVID19. Det passer ikke. Det er en fejlfortolkning af en pressemeddelelse fra Socialministeriet, siger ansvarshavende redaktør for Hus Forbi, Poul Struve Nielsen.

Han konstaterer, at der står det, som der altid har stået i Sundhedsstyrelsens retningslinjer under kategori 5. 

"Socialministeriet har fundet det nødvendigt at fortælle, det også gælder hjemløse. Det svarer til at sige: Vi behandler alle, som brækker et ben i en trafikulykke. Også selv om de er hjemløse."

Det er tjekket med Sundhedsstyrelsen, og der er desværre ikke ændret på nogen rækkefølge eller på, hvornår hjemløse vaccineres. Det er blot bekræftet, at vi ikke har lighed i sundhed, siger han og tilføjer:

"Flere læger, som arbejder med rusmiddelbehandling, giver over for Hus Forbi udtryk for, at de mener, hjemløse og udsatte bør vaccineres først, og de giver også udtryk for, at de sagtens kan klare den opgave. Så kom dog i gang. Det er vel dokumenteret, at den gruppe mennesker har en sundhedstilstand, som er dårligere end gennemsnitsdanskeren, så meget dårligere at de lever 19 år kortere."

Dokumentation

Socialministeriet skriver:

Hjemløse og socialt udsatte samt mennesker med handicap, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, vaccineres som en del af kategori 5. Det sker ved, at en læge visiterer borgeren til at blive vaccineret som en af de første.

Sundhedsstyrelsens beskrivelse af kategori 5:

Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.