Denne afdeling i politiet får sparekniven

24/08/2020 13:51

Pelle Lindegaard Bügel

I forslaget til en ny politiaftale, der vil regeringen halvere en central afdeling i det danske politi. Personalet skal i stedet ud på de nye nærpolitistationer, fortæller justitsministeren.

Som regeringen tidligere i år har bebudet, så er det nu officielt, at regeringen ønsker at halvere størrelsen på Rigspolitiet, der er den overordnede politimyndighed i Danmark, hvor politikredsene blandt andet hører under.

Ifølge Nick Hækkerup er Rigspolitiet siden 2015 vokset med 25 procent, det fortalte han på et pressemøde i dag, hvor han fremlagde regeringsu dspil til en ny politiaftale.

- Vi flytter ressourcer fra Rigspolitiet til det nære politiarbejde. Flere betjente lokalt er forudsætning for, at vi kan løse de problemer med utryghedsskabende adfærd, som vi desværre oplever, sagde Nick Hækkerup på presssemødet.

Mandskabet fra Rigspolitiet bliver rykket over til de 20 nye nærpolitistationer, som også er en del af regeringsens udspil. Dermed skal Rigspolitiet finansiere de 150 betjente i nærpolitistationerne.

Læs også: 20 nye politistationer i Danmark

 

Ny enhed fjerner opgave fra Rigspolitet

Desuden bliver en række opgaver, der før lå hos Rigspolitetn, rykket til den nye efterforskningsenhed mod samfundsundergravende kriminalitet.

Læs også: - Politiet er stadig i krise  

Ifølge Nick Hækkerup skal der skæres 900 årsværk i Rigspolitiet. De 240 er allerede fundet ved en sparerunde tidligere på året.

Men man mangler stadig at finde 300 årsværk. Nick Hækkerup ville ikke svare på, hvilke opgaver, der ikke længere skal ligge hos Rigspolitiet. Han nævner kommunikation og sekretariatsbetjening, som to bud på steder, man vil skære. uden at han ville konkretisere, hvor mange stillinger, der er tale om i de to afdelinger.

Læs også: LA vil slå ned på ballade i boligområder

 

Mest Læste

Annonce