Sommer 2019: Det du vil læse og høre

Velfærd

28/06/2019 10:36

Nick Allentoft

Her din genvej til artikler og podcasts, der kan berige din sommer. Find de ting du aldrig nåede at læse og høre.

DenOffentlige kan alle læse gratis med, fordi en række aktører er med til at skabe mediet gennem deres eget indhold. Redaktionen supplerer med uafhængig journalistik, analyser og fokus på læsernes ønsker og behov.

Det betyder at der er masser af tidløst indhold, som inspirerer, provokerer og skaber eftertanke. Herunder har vi samlet et overblik, som du kan vende tilbage til hele sommeren, når lysten til at læse eller lytte kommer over dig.

Husk du altid kan klikke på nøgleordene under enhver artikel for at finde alle andre udgivelser på DenOffentlige med samme emne. Et af dem hedder Sommer 2019, hvor vi har samlet de seneste måneders væsentlige artikler og indlæg. 

 

Podcasts

Vi samler væsentlige og inspirerende podcasts på en side. Der er lyd til flere timer og en mini uddannelse i forståelse af velfærdsudfordringer.  

Lyt til chefredaktør Nick Allentofts samtaler i Velfærdsdebatten med Jørn Neergaard Larsen og Dennis Kristensen samt Ove Kaj Pedersen og Jørn Henrik Petersen.

Find sundhedsredaktør Line Gades podcast Sundhedsvisioner med toneangivende beslutningstagere og aktører fra hele sundhedsområdet.

Find udvalgte afsnit fra bogen Velfærdsillusionen.

 

Ledelse

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Professor Jacob Torfing, der er forfatter på en af de mest læste artikler på DenOffentlige - NPM er død - har nu peget på afløseren for new public management mens Tina Øllgaard holder fokus på tillid som faktor for bedre ledelse og afbureaukratisering.

I år er tidligere kommunaldirektør og forsker Klaus Majgaard blevet blogger på DenOffentlige, hvor du bl.a. kan læse hans forslag til at bryde styringen op i tre rum.

Vores dagsordensættende Ledelsesavis er i et besøg værd både for ledere og alle andre, der interesserer sig for ledelse. Med foreløbig 14 udgivelser (se grå boks til venstre), der har hver deres særlige tema, er Ledelsesavisen blevet omdrejningspunkt for debatten om - og udviklingen af - offentlig ledelse. 

Den tidligere leder i socialtilsynene, Flemming Trap Højer, har i løbet af foråret sat konstruktivt kritisk fokus på socialområdet med særlig fokus på, hvordan det ledelse, tilsyn og magt håndteres. Læs alle hans indlæg her.

 

Sundhed

Mød vores nye sundhedsredaktør Line Gade, og hør hendes podcast Sundhedsvisioner. Eller dyk ned i debatten om regionernes fremtid, læs interview med to ledere, der i dag er et værdibaseret lederteam men engang ville have hinanden fyret. Debatten om vores allesammens sundhedsdata er også altid aktuel.

Se tilbage på folketingskandidat, regionsrådsmedlem - og overlæge - Jacob Rosenbergs valgkamp, hvor han så med konstruktive og kritiske øjne på sundhedsområdets tilstand. Der er indlæg om alt fra sundhedsturisme over sundhedsplatform til bureaukrati. 

Den nye regering vil lave en 10-års plan for psykiatrien, der dermed for alvor kommer i fokus fremover. Se faglige og tankevækkende indlæg om området fra bla. PsykiatriPlus, Granhøjen, regionerne og social- og sundhedscheferne på temasiden her.  

 

Socialkrisen 

Vores afløringer af snyd og misbrug i Danmarks største private socialrådgiver-firma førte til en konkursbegæring mod Bisidderhjælpen fra socialrådgivernes forening. I juni fortalte DR Kontant historien om Bisidderhjælpen. Du kan finde alle vores historier om Bisidderhjælpen lige her.

Claus Jansson afdækker et sygt social- og beskæftigelsessystem med historien om Kong Christian den Halve. Gennem flere artikler bliver 30 år i velfærdsstatens vold rullet op med historien om den engang så succesfulde selvstændige erhvervsdrivende med en øjensygdom, der svækkede hans erhvervsevne langsomt. Det kunne velfærdsstaten ikke håndtere og i dag er Kong Christian den Halve pensionist.

 

Afbureaukratisering og modernisering 

Den nu tidligere regering forsøgte med en sammenhængsreform, mens tidligere regeringer i årtier også har haft fokus på afbureaukratisering af den offentlige sektor. Alligevel er det som om debatten om dokumentation og kontrol er afløst af den mere enkle med krav om mere og bedre velfærd. Lige fra Moderniseringsprogrammet i 1983 over forsøg på tillidsreform til sammenhængsreform og Ledelseskommission har skiftende regeringer forsøgt at styre bureaukratiet.

For få år siden satte DenOffentlige de to meget forskellige personligheder Mattias Tesfaye og Lars Tvede stævne og udgav en debat, som den dag i dag er aktuel. 

 

Digitalisering

Dette tema har aktuelt en del fra Samfundsdesign og virksomheden EG. Du kan også finde artikler fra radioværten Anders Kjærulff og lægen Thomas Birk Kristiansen, der begge er kritiske overfor statens behandling af dine data og målrettede digitalisering af samfundet.  

Det er også her du kan læse om den 4. industrielle revolution, som mange frygter men andre ser muligheder i. 

 

Ungedebatten

For første gang i verdenshistorien vokser unge op til en fremtid, som deres voksne ikke kender og samtidig er det informationsmonopol, som voksne engang havde, nu brudt. Det stiller store krav til debatten om, af og med unge, og derfor har DenOffentlige løbende fokus på at bringe unge stemmer i spil præcis som alle andre bidrager til DenOffentlige. 

Se tilbage på balladen om Ørestad, se videoerne fra Lorry med fire unge lokalpolitikeres dagbog op til kommunalvalget og læs indlæg fra ungdomspartierne i debatten om fremtidens velfærdsmodel.

 

Mest Læste

Annonce