VUC: Hermanns nye ungdomsskole risikerer at behandle voksne som børn

Politik

01/03/2017 09:34

VUC

Skal en 16-årig med store udfordringer fra folkeskolen behandles på samme måde som den modne 20-årige og den afklarede 29-årige? Ekspertudvalg behandler 15-30 årige som én gruppe i deres forslag til en ny forberedende uddannelsesinstitution.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Regeringens ekspertudvalg "Bedre veje til ungdomsuddannelse" med Stefan Hermann som formand har spillet ud med deres anbefalinger. 

Læs også - fakta - der er stor forskel på unge, det kræver forskellige tilbud

 

Der er gode takter i Hermanns nye ungdomsskole til de svageste unge. Men hvis man fjerner det almene voksentilbud fra de faglige voksenuddannelsesmiljøer på VUC-skolerne, så risikerer gruppen fra 18-30 år at stå med intet eller et meget ringere uddannelsestilbud”, udtaler Verner Rylander Hansen, formand i danske VUC’ers Lederforening.

Læs også: Bedre veje til ungdomsuddannelse - der er brug for både sikkerhedsnet og springbræt

Ekspertudvalget er uklar i sin anbefaling om, hvordan voksenuddannelsesmiljøerne, fx på VUC, fremover skal have mulighed for at tilbyde almen voksenuddannelse (avu) for de 18-30 årige. Verner Rylander-Hansen er klar i mælet om, hvor vigtigt det er at adskille de 15-18 årige fra de 18-30 årige.

Der er meget stor forskel på at tale om indsatser fra den 16-årige med store udfordringer fra folkeskolen - og så til den modne 20-årige eller den nu afklarede 29-årige. Vores tilgang på VUC er, at unge over 18 år skal behandles som voksne. Vi skal tale de unge op og have forventninger til dem. De skal være sammen med andre voksne, og vi skal tilbyde dem den fornødne fleksibilitet i forhold til, hvor de er i livet”, lyder meldingen fra VUC-formanden.

Læs også - og forstå i dybden: Lad os tale de unge op - ikke ned. 

Verner Rylander-Hansen mener, at der er brug for et stærkt voksenuddannelsestilbud i fremtiden og frygter, at det vil forsvinde, hvis regeringen gør Stefan Hermanns forslag til lov.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.